juni kunstudstilling Steven Matthe

juni kunstudstilling Steven Matthe

Kunstudstilling med atletiske skikkelser

Hvem:Steven Matthe
Hvad: Kunstudstilling fra 1. - 21. juni 2020 
Hvor: Se udstillingen i Galleri H. Rørholmsgade 6. kld.tv. 1353 København
Åbningstider: Torsdag 15:00 - 18:00 søndag 12:00 – 16:00
Kontakt person i Danmark: Christian
christianbp@privat.dk

Akvarel på papir udstilling i juni 2020 i Galleri H.
Rørholmsgade 6. kld.tv. 1352 København K. 

Åbent torsdage 15-18, lørdage 12-15, søndage 12-16 og efter aftale. 


Akvareller af STeven Matthe. 2020.

Akvareludstilling

Den nyetablerede kunstner Steven Matthe er 27 år, og født i en lille landsby, Sollstedt, i midten af Tyskland. Steven har studeret kunst, litteratur og idræt på Erfurt Universität, hvilket også afspejler sig hans værker. Billederne tager ofte inspiration i den menneskelige fysik, litteraturens verden eller har historiske referencer. 

Steven flyttede i 2017 fra den tyske landsby til Berlin for at udleve sine kreative sider, og fik hurtigt job i Deutsche Oper. Her medvirkede han som skuespiller i forestillingerne Rienzi, Othello, Oceane og Den Flyvende Hollænder. Efter at have mødt en dansk kæreste, flyttede Steven i 2019 til indre by i København. Selvom det ikke er let at etablere sig som kreativ sjæl i en ny by, lykkedes det i starten af 2020 at få en mindre rolle i Operaen i forestillingen Idomeneo. Det nåede dog kun at blive til to shows inden Corona-krisen brød ud. Tiden går derfor nu med at male og forsøge at lære dansk. Stevens værker er ofte i naturlige nuancer, og favner alt fra små (10 x 15 cm) abstrakte japansk-inspirerede akvareller, til store (100 x 150 cm) olympisk-inspirerede akvareller. Inspirationen fra olympiader hænger måske sammen med hans sportskarriere i ungdomsårene, hvor hans bedste resultat var en sølvmedalje til Europamesterskabet i højdespring.

Dotart, inspireret af japansk akvarel. Malet af Steven Matthe. 2020.

Dotart, inspireret af japansk akvarel. Malet af Steven Matthe. 2020.

Svømmer. Akvarel 2020. Steven Matthe.

Ferniseringen er Stevens første officielle fremvisning i Danmark - vi håber I vil kigge forbi og støtte en spirende kunstner i disse coronatider - i behørig afstand :  )

Få galleriets nyhedsbrev og bliv inspireret til at komme til fernisering, hvor vi byder på bobler og sødt til ganen. 


Se aktuelle udstillinger www.gallerih.dk



Der er ingen produkter at vise i denne kategori.